Mit navn er Henrik Wagner.

Jeg blev født i Bovlund, en lille by i Sønder - Jylland i det Herrens år 1955.

  Barndomshjemmet var et lille landbrug, og min barndom foregik under trygge forhold, med masser af plads, andre børn, dyr, mor hjemme og jeg ska' gi' dig ska' jeg -- suk!.

 

 De første af mine skoleår foregik i en lille landsbyskole  den havde 2 klasser: Store og Lille-klassen - altså 2 rum. Vi var 2 klasser i Lille-klassen og 3 klasser i den Store,  5 år under trygge forhold....  og jeg ska' gi' dig ska' jeg - og vi fik faktisk nogle lussinger, især lærerinden når hun var PMS - men vi lærte også noget, det var faktisk en go' skole. 

 Det var en friskole med gode gamle N.F.S. Grundtvig som forbillede - ham` har jeg stadigvæk hang til. 

Herefter kom jeg i en folkeskole i Agerskov, og endte med noget som dengang hed en TF2 - altså 10. med fysik.  Jeg var efterhånden blevet 17, og sku' ud i det pulveriserende liv. Jeg ville gerne ha' været elektriker, men den nærmeste læreplads lå et år ude og så længe ku' jeg ikke gå hjemme - er du vimmer!. 

   Livet er fuldt af tilfældigheder, og mit valg af job var ingen undtagelse. Jeg havde set en annonce i 'Det Bedste', hvor Flyvevåbnet søgte folk, med hovedet og hænder på rette sted - hmm...- så jeg sprang til.

   Efter et halvt år på 'Djævleøen', Jonstrup-Lejeren, kom jeg til Flyvestation Karup som Vejrmand. Jeg blev på Karup i 15 år, i FTK - Forsvarets Vejrtjeneste  - (Metcenter -Karup) - i dag er den militære og civile vejrtjeneste sammenlagt under DMI.  Efter ca. 10 år sku' der ske noget nyt, jeg havde sparet civilundervisning sammen og brugte 2 år på voksenundervisning og HF på Herning Seminarium.  Det skulle ha' været brugt til noget med EDB, men da Flyvevåbnet tilbød mig en langtidskontrakt og da jeg i mellemtiden var blevet 'ramt' af kone, børn og hus - slog jeg til.

   Efter 3 år mere i FTK trængte jeg til luftforandring, så hele husholdningen flyttede til det skønne Djursland, til Flyvestation Tirstrup , hvor jeg fungerede som vejrobservatør i 10 år, så nedlagde de min Flyvestation og da jeg ikke ville forlade Djursland - jeg blev` tilbudt andet tjenestested  - stod jeg uden arbejde.

   Men lykken står den kække bi', den civile lufthavn sku' selv oprette en vejrtjeneste så jeg flyttede ca. 1000 m. længere nordpå til Aarhus Lufthavn.